Støttegruppen

Støttegruppen

Støttegruppen er et tilbud for ludomaner om at mødes med ligestillede. Formålet med din deltagelse er, at give dig støtte og hjælp til selvhjælp, så du kan fastholde dine egne beslutninger og målsætning om, at få din spilleadfærd under kontrol.   

 For at deltage i Støttegruppen skal du være aktiv i dit ønske om at stoppe med at spille. Du venter måske på en egentlig behandling, eller er i gang med et behandlingsforløb. Måske har du afsluttet et behandlingsforløb i/på et behandlingssted for ludomani. 

Når vi er sammen 

På møderne lytter og taler vi med hinanden om spilleafhængighed. Udgangspunktet er at dele hinandens oplevelser og erfaringer som gøres mellem møderne.  Vi er ikke behandlere – vi er en selvhjælpsgruppe! 

 Mødernes varighed er 2 timer efter normal arbejdstid, og vi mødes hver tirsdag fra kl. 18.00 til 20.00 i lokaler i Center for Ludomani I Fiolstræde 17B,  st.tv., 1171 København K. Send os gerne en mail på info@ludomanen.dk, hvis du ønsker at deltage, eller ring tirsdage, kl. 17 til 18 på 5041 5112.

Tavshedspligt og regler 

Der er tavshedspligt i Støttegruppen. Den fortrolighed og tillid, som vi viser hinanden, bliver inden for Støttegruppens rammer.  

 Det er ikke tilladt at låne hinanden penge eller møde op i beruset tilstand. Der er mulighed for rygning udendørs før, i pausen og efter møderne i Støttegruppen.

Ønsker du at deltage i Støttegruppen?

Støttegruppen ledes af tidligere ludomaner, der er spillefrie, så vi ved hvad du snakker om. 

 Vi glæder os til at være sammen med dig! 

 Støttegruppelederne